Der er ingen tvivl om, at en ATV for mange mennesker er en hobby. Alt efter størrelsen på køretøjet, kan børn ligeledes få lov til at køre, og det vil sige, at det er en sjov aktivitet for hele familien. Skal man ud at køre på offentlige veje, kræver det dog, at ATV’en er registreret til dette formål.
Men bord på du en gård og skal bruge et ægte jernshest, så vil en ATV være et rigtig godt bud på dette. Her kan du nemt flytte læs af foder, hø og andre redskaber rundt omkring uden det store besvær.
I skoven – flytning af brænde og træ
Skal du udføre arbejde i en skov, er en ATV med trailer eller vogn en utrolig stor hjælp. Der findes nemlig mange vogne på markedet, som har store hjul og robuste konstruktioner. Dette betyder, at du på denne måde kan transportere store læs af brænde eller træ.
Sprøjtning af marken
Ejer du et stykke jord, som du dyrker, kan du med fordel bruge din ATV i forbindelse med sprøjtning. Der findes nemlig sprøjter og sprøjtebomme, som du kan sætte bag på dit køretøj. Med disse redskaber bliver sprøjtningen langt mere effektiv end med en gammeldags rygsprøjte.
En plan ridebane
På ridebaner, der jævnligt bliver brugt, er en ridebaneplaner, som du kan sætte bag på din ATV, et meget brugbart redskab. Med dette bliver underlaget nemlig vendt og overfladen bliver pakket. På den måde kan både hest og rytter slippe for store huller og nedtrådte hovslag.
Foderspreder til jagtsæsonen
Når det gælder jagt, kan det godt betale sig at sprede foder for at tiltrække vildtet. Dette kan du med fordel gøre ved hjælp af din ATV med foderspreder. Desuden kan fodersprederen bruges til såning eller saltning af veje.
Lovgivning og regler
Hvad omfatter de nye regler?
Den 1. september 2017 blev der lavet nye regler på området, når det gælder brug og registrering af ATV-køretøjer. Der er nemlig kommet ATV’er på markedet, der er konstrueret og EU-typegodkendt som specifikke køretøjer.
Hvad er T3-godkendelse?
For at din ATV kan leveres som traktor, vil det sige, at den skal opfylde kravene. Din ATV opfylder kravene, hvis den er T3-godkendt. T3-godkendte ATV’er kan købes af både private og erhvervsdrivende.
Hvad skal gælde for min ATV?
Skal din ATV registreres som traktor, må den ikke have et lad. Desuden skal den kunne trække sin egen tekniske totalvægt, og den skal opfylde kravene til luftforurening for traktorer. Tophastigheden af din ATV må højst være 40 km/t. Desuden må en T3 traktor trække en trailer på op til 1000 kg.
Hvem må køre en ATV på traktorplader?
Når det gælder en ATV på traktorplader, er der naturligvis også nogle regler for, hvem der må køre. Personer mellem 16 og 18 år må køre på offentlige veje hele døgnet rundt såfremt, at de har traktorkørekort. Er du over 18 år kræves det, at du har et B-kørekort, for at du kan føre køretøjet.
Må man køre to på en ATV på traktorplader?
Der må kun befinde sig en enkelt person på en ATV med T3-godkendelse. Det samme gælder desuden for ATV’er med T1-godkendelse, som er relateret til skovbrug, landbrug og gartneri.
En hjælp i hverdagen
Som du kan høre, kan en ATV være behjælpelig med utrolig mange opgaver i hverdagen. Hvad enten du er landmand, arbejder på en rideskole eller du bare godt kan lide fart, er ATV’en et pragtfuldt køretøj til dig.
ATV’en minder på mange måder om en motorcykel. Med sine fire hjul bliver køretøjet dog meget mere sikkert, og det betyder at selv børn kan få lov til at køre. Desuden giver de fire hjul mulighed for at køre i utrolig mange forskellige typer af terræn.
Vil du have en ATV på traktorplader handler det blot om at finde en model, der er T3-godkendt. Så kan du få lov til at give den gas både på din private grund og på de offentlige veje.