Oplev friheden med en el-scooter eller et el-løbehjul

Overvejer du at købe en el-scooter eller et el-løbehjul? Så er du kommet til det rette sted. Vi har et bredt udvalg af el-scootere og el-løbehjul her på siden. Læs videre for at lære mere og bliv inspireret.

 

Flere og flere vælger at skifte fra en dyr og forurenende bil og over til mere bæredygtige alternativer såsom en el-scooter eller et el-løbehjul. Der er da også mange fordele ved denne transportform frem for en bil, særligt inde i byerne: 

 

  • Du slipper for dyre benzinregninger
  • Du hjælper miljøet ved at benytte et grønt alternativ til en bil
  • Du slipper for at spilde din tid i lange bilkøer
  • Din el-scooter eller dit el-løbehjul kan parkeres næsten overalt
  • Du behøver ikke kørekort for at køre el-løbehjul eller en lille el-scooter

Især for pendlere giver en el-scooter eller et el-løbehjul stor frihed i hverdagen, da de byder på et godt alternativ til den daglige transport, der ofte byder på ineffektiv kørsel og udfordringer med at finde parkeringspladser. 

Hvem må køre på el-scooter? 

Du kan købe el-scootere i forskellige størrelser, og en el-scooter følger samme færdselsregler som små og store knallerter. Det vil sige, der er forskel på, hvor du må køre din el-scooter alt afhængig af, om den kan køre 30 km/t eller 45 km/t. 

Lille el-scooter (30 km/t)

  • Du skal være fyldt 15 år og have taget knallertkørekort
  • Er du fyldt 18 år uden at have knallertkørekort, men med kørekort til bil, motorcykel eller stor knallert, gælder kørekortet også til en lille knallert
  • Hvis du er fyldt 18 år før 19. januar 2013, behøver du ikke noget kørekort til lille knallert
  • Du skal følge færdselsreglerne for cyklister (og du må derfor gerne køre på cykelstien)

Stor el-scooter (45 km/t)

  • Aldersgrænse: 18 år
  • Der er krav om kørekort til enten stor knallert, bil eller motorcykel
  • Du skal følge færdselsreglerne for bil og motorcykel, dog må du ikke køre på motorvej eller motortrafikvej

Hvad er reglerne for at køre på el-løbehjul? 

Også el-løbehjul er underlagt visse regler ifølge trafikloven: 

 

  • Føreren skal være fyldt 15 år
  • Børn under 15 år må ikke køre alene på el-løbehjul, men skal følges med en voksen
  • Du skal altid bære styrthjelm
  • Du må ikke køre mere end 20 km/t på offentligt tilgængelige veje
  • Du må ikke køre med andre på dit el-løbehjul
  • Der skal være lys og reflekser på dit el-løbehjul
  • Du må ikke køre påvirket
  • Dit el-løbehjul skal være CE godkendt
  • El-løbehjulet må max veje 25 kg, max være 1,2 meter langt og max måle 70 cm i bredden

El-scooter eller el-løbehjul? 

Det kan være svært at vurdere, om du skal vælge el-scooter eller el-løbehjul. Og som så meget andet kommer det også an på dit behov. Skal du ofte køre langt, er en el-scooter måske det bedste alternativ for dig, da rækkevidden på en opladning her typisk er lidt længere. Men skal du blot rundt i byen for at komme til studie eller på arbejde, er de fleste godt tilfredse med et el-løbehjul. 

 

Vi anbefaler, at du kommer ind og får en prøvetur på en el-scooter eller et el-løbehjul, så du selv kan mærke efter, hvad der passer til dig og din livsstil. Her kan vi også rådgive dig om vores udvalg.

 

På niu-danmark.dk kan du finde mere information om modeller, ekstraudstyr samt guides om kørekortsregler m.m.

NIU importeres i Danmark af Thomas Møller Pedersen. ApS, som importerer flere forskellige typer elektriske køretøjer fra nogle af de mest eftertragtede producenter. Disse kan naturligvis også købes via NP Motor. – Se flere el-køretøjer på tmp.dk

 

Scroll to top